McVERDI x Rune Elmegaard

Rune Elmegaard

I dette års efterårskollektion finder du en lille eksklusiv kollektion med et print designet af den danske kunstner og møbeldesigner Rune Elmegaard. Rune Elmegaard arbejder med kunst og design. Siden begyndelsen af 20’erne har han været meget interesseret i kunst og dansk designhistorie. Der har altid været en kreativ tilgang til alle de mange projekter, han har været en del af gennem tiden. Rune Elmegaard har en unik evne til at kombinere farver og former. Ud over de mange projekter Rune Elmegaard er i gang med, laver han blandt andet også tryk som kan købes som plakater.

Se mere >>

Fra tryk til kollektion

“At få alle brikkerne til at falde på plads når man er ved at sammensætte en ny kollektion kan være fuld af tilfældigheder og ofte præget af hvad der overhovedet er muligt. Jeg havde set en annonce på instagram fra Rune Elmegaard og købt printet som plakat. De store grafiske farvefelter sagde mig et eller andet og jeg havde sådan lyst til at lave noget med et mønster i stor skala på tøj, så jeg havde printet det ud inden jeg tog til Paris på stofmessen og havde måske tænkt, at jeg kunne finde et print som var lidt i den stil. 

Uden egentlige steder hvor man kan sidde og arbejde lidt ender Juliane og jeg altid med at sidde på gulvet og spise vores frokost mens vi prøver at få overblik over hvad vi har set hos de forskellige leverandører. Jeg lagde det hele op og klippede en enkel kjole af Runes print- og tænkte hvorfor spørger jeg ham egentlig ikke bare om jeg må bruge printet som det er, og hurtigt var der sendt  en mail til ham med dette lille foto.

Heldigvis vendte Rune meget positivt tilbage. Rune Elmegaard laver mange andre lækre tryk hvoraf jeg har købt en del til at dekorere butikkerne med. De er selvfølgelig også til salg.”
– Lotte Honoré – Designer og stifter af McVERDI

ART – McVERDI x Rune Elmegaard

ART – McVERDI x Rune Elmegaard

Art kollektionen består af 6 styles: En bluse, kimono, kjole med lav overskæring, flæsekjole, lang kjole og et par bukser: Se mere >>
De 6 styles kan sagtens bruges sammen eller hver for sig. Printet af Rune Elmegaard kan bruges som et sæt eller du kan mikse art kollektionen med vores fløjl. Det smukke print by Rune Elmegaard er trykt på en meget lækker kvalitet bestående af 59% cupro og 41% bomuld. Det er en kvalitet vi tidligere har haft med stor succes. Den kan bruges hele året, da både bomulden og cuproen er gode åndbare materialer. Materialet er produceret i Tyrkiet, mens de forskellige styles er syet i Bulgarien. Vask art kollektionen med nænsomt vaskemiddel og separat de første par gange. Vi anbefaler at vaske art kollektionen i hånden eller på et koldt silke program i vaskemaskinen. Stryg kollektionen ved lav varme.

Kig endelig forbi – McVERDI butikker:

Nordre Strandvej 153 – 3140 Ålsgårde – 25 44 45 40
Østerbrogade 112 – 2100 København – 22 25 70 31
Guldsmedgade 24 – 8000 Aarhus – 41 18 80 00

KOM DIREKTE TIL VORES EFTERÅRSKOLLEKTION >>

Cathrine/McVERDI

Indkøbskurv