McVERDI/bæredygtighed

McVERDI – bæredygtighed

Lotte Honoré startede McVERDI i 1987. Lotte Honoré driver McVERDI med den største omtanke for kunders behov og ønsker.

McVerdi er en familievirksomhed med hjertet på det rette sted og vi arbejder kun sammen med folk vi godt lide og med folk som er passionerede omkring deres fag.

McVERDI har 100% Europa produktion. Størstedelen af vores tøj bliver syet på Irena’s fabrik i Bulgarien,
som på mange måder ligner vores egen virksomhed. Irena driver systuen sammen med sin far og de beskæftiger ca. 35 syersker.

Omkring 80% af vores metervarer er produceret af den samme italienske producent, som vi har et årelangt samarbejde med.
Ligesom vi designer hvert enkelt stykke tøj med kærlighed, så har Massimo fra Italien samme kærlighed til fibrer og strukturer.

Vores kollektioner bliver kun fragtet i lastbil direkte fra fabrikken til McVerdi i Ålsgårde, på denne måde undgår vi lufttransport og unødige emballage tiltag. 

Vi gør os umage for ikke at have materialer tilbage efter en produktion. Vi bruger altid hver en tråd på rullen og hvert enkelt stykke tøj repræsenterer en værdi,
lige indtil det en dag når ud til en glad McVerdi kunde.

Vi er en slowfashion virksomhed som ikke anvender masseproduktion, men derimod kun har to årlige kollektioner. En sommerkollektion og en vinterkollektion. Vi producerer ofte kun 50 stk. af den samme model. Vi tager stilling til hver enkelt del i kollektionen med en stor opmærksomhed på den kommende kunde og tøjets anvendelsesmuligheder. 

Der designes og produceres  med omtanke og hjerte. At man ikke producerer for at producere, men fordi man virkelig mener det.
Kvalitet og kompromisløst design.

McVERDI tøj har en lang holdbarhed hvis det behandles korrekt og vi vægter høj kvalitet langt mere end kvantitet.
Vi oplever med glæde at McVerdi tøj sælges second hand og går i arv.

Læs mere om vores tanker om bæredygtighed lige her >>

Indkøbskurv