Bornholm – Pop-Up Shop

Pop-Up Shop i Brøddegade, Bornholm

Nu er McVERDI kommet til Bornholm. Ganske vist kun for en kort stund, men hvad gør det, blot man får fingrene i den rette model. Der er nemlig aldrig tale om designmæssige døgnfluer og modefænomener. Det er vaskeægte langtidsholdbarhed – både hvad look og kvalitet angår.

Derfor vil det sikkert glæde mange i Gudhjem og omegn, at der i Brøddegade 37 fra den 29. juni til og med den 12. august er mulighed for at forkæle sig med alt lige fra McVERDI-toppe over nederdele til bukser, tørklæder, jakker og naturligvis kjoler – både fra indeværende og tidligere kollektioner.

I tilgift har McVERDI, netop i sommerbutikken i Gudhjem, indledt et fint samarbejde med tøjfirmaet Robe, der ligeledes er kendt for en suveræn enkel stil i de absolut bedste kvaliteter. Foruden de to tøjbrands er  interiør firmaet Bungalow også en del af pop up butikken.
– De tre mærker klæder hinanden rigtig godt.

Bornholm Pop-Up Shop favoritter:


Hjem til Gudhjem

For Lotte Honoré er Gudhjem ikke bare en smuk ferieby. Det er her – og endda i Brøddegade – at hun tilbragte meget af sin barndom med moderen keramikeren Lise Honoré, der sidenhen er blevet en kendt og hædret kunstner.

’Jeg tror ikke, at der findes nogen, der har besøgt Bornholm, som ikke bliver både voldsomt fascineret og en lille smule småforelsket i øens charme. Det er og bliver én af Danmark skønneste perler – solskins-ø eller ej – det er unik natur og autentisk på så mange måder. Når jeg går tur på klipperne, så bliver jeg overmandet af lige dele stor indre glæde og stor ydmyghed over for naturens styrke og skønhed. Det forplanter sig som permanente billeder i mit indre og fungerer herefter ofte som scenografisk inspiration for mine kollektioner. Det var derfor helt oplagt at komme til Bornholm. Det er som at komme lidt hjem til sig selv.’
– siger Lotte Honoré.

Et billede fra vores Pop-Up Shop på Bornholm:


Materialet med små naturmotiver er fra Japan. Den japanske kvalitet kommer til udtryk i stoffets fine struktur og de mange søde detaljer. Den bløde bomuld er broderet med små naturmotiver – planter, træer og små ugler, der bringer en særlig dybde ind i stoffet og giver materialet et romantisk look.
Kig forbi vores Pop-Up Shop på Bornholm og se alle vores forskellige materialer og styles.

 

Kjolen – som et vævet minde om det gode liv

De fleste kvinder har haft én. En yndlingskjole. Sådan en som år efter år bliver hevet frem af klædeskabet og som med al sin slitage og forvaskethed i virkeligheden kun bliver smukkere og smukkere – og som nærmest bliver til et vævet vidnesbyrd om alle de dejlige oplevelser og fortællinger, den har været med til gennem årene.

Sådan en kjole fortjener alle kvinder. Og det er ud fra den devise, at designer Lotte Honoré fra McVERDI altid arbejder intenst med naturens bedste metervarer som hør, silke og de fineste bomuldsvarianter – og dermed får skabt lige præcis den tidløse nordiske elegance i sine kollektioner der gør, at McVERDIs kjoler meget ofte netop bliver til yndlingskjoler.

Det er store ord, men det er ikke desto mindre dét mange af McVERDIs trofaste kunder fra tid til anden skriver og fortæller om – eller kigger forbi og bedyrer – til stor glæde og inspiration for hele designteamet.

Besøg vores McVERDI Pop-Up Shop på Bornholm og se vores udvalg af kjoler, måske du finder din nye yndlingskole til de lune sommerdage.

Ses vi?

Vores Pop-Up shop Bornholm har følgende adresse: Brøddegade 37, Gudhjem, Bornholm. Tel. +45 22 65 45 40 Mail: [email protected]

Følg med på Instagram: #mcverdipåtur #mcverdi #mverdibornholm

Tak fordi du læste med!
Vi ønsker dig en dejlig dag.
På gensyn,

– Charlotte Hauge & Cathrine/McVERDI

 

Indkøbskurv