Lidt mere om produktet …
Kender du følelsen af at trække en kjole over hovedet og så bare vide, at den komme til at hænge på dig hele sommeren? Sådan kunne jeg godt forestille mig, at mange vil have det med denne søde tunikakjole. Kjolen er ret enkel i sin silhuet – den har en god ligetil længde, en sød fitting og en pæn og klædelig V-udskæring. Den brede kant forneden giver en sød detalje – både fordi striberne er vendt på horisontal og fordi den er i dobbelt stof og giver lidt ekstra tyngde til kjolen. Kjolen er kortærmet og har en lidt rynk i ryggen. Den har selvfølgelig lommer i siden. Alt i alt en elskelig kjole, der tilføres ekstra energi fra det smukke stribede stof.
Materialet
Tunikakjolen er syet i en vidunderlig hørkvalitet, der er vævet i smukke striber. Farve- og stribekombination er udviklet og designet specielt til McVERDI. Når vores italienske tekstil designer udvikler for os, får vi ofte tilsendt farveprøver, der er vævet sammen i et stort stykke stof. Normalt er hensigen at vi udfra denne “blanket” skal vælge en eller to forskellige striber at gå videre med. Men ofte forelsker vi os i det komplette udtryk. I kombinationen af mange farver og striber, der tilsammen skaber en farvehistorie og binder kollektionen sammen. Oprindeligt var dette stykke stof også bare eksempler på forskellige striber, der kunne laves af de garn vi havde ønsket os. Men som så ofte før forelskede vi os i hele farveprøven og gik videre med to multistribede versioner – en grøn/blå historie og en pink/rød/orange historie. Dertil er stoffet vævet af farvede garner, så hver enkel stribe er meleret og stoffet har dermed et flot farvespil. Stoffet er 100% hør og har den velkendte og særlige hørstruktur. Hør har en lækker følelse, det falder flot og det er lækkert at have på, når det er varmt. Hør krøller – og det skal man vænne sig til eller lære at elske. Det er en del af hørens naturlige “opførsel” og udtryk. Man kan sagtens stryge hør og få et skarpt udtryk, men vi anbefaler egentlig at man lader hør være hør og i stedet accepterer krøl og lader stoffet arbejde. Vask din tunikakjole skånsomt i vaskemaskinen og lad den tørre på en bøjle. Stoffet er produceret i Italien, mens tunikakjolen er syet i Bulgarien.
Pasform
Denne tunikakjole har en fitted loose silhuet og skal dermed siddet løst til. I størrelse medium har den en fuld længde på 105 cm.
Pasform
Find din størrelse ud fra din brystvidde nedenfor:
Vær opmærksom på at McVERDI generelt er rummelige i størrelsen.
DIT BRYSTMÅL | 88-90 cm | 92-96 cm | 96-100 cm | 100-104 cm | 106-110 cm | 114-118 cm | 120-126 cm |
Din McVERDI størrelse (xs-3xl) | X-SMALL | SMALL | MEDIUM | LARGE | X-LARGE | 2X-LARGE | 3X-LARGE |
Din McVERDI størrelse (1-2-3-4) | 1 | 1 | 2 | 2 | 3 | 3 | 4 |
ca svarende til EU størrelse standard | 36-38 | 40 | 42 | 44 | 46 | 48 | 50 |
ca svarende til UK størrelse standard | 10 | 12 | 14 | 16 | 18 | 20 | 22 |
Silhuet | Fitted | Fitted Loose | Loose | Oversize 1 | Oversize 2 |
Cirka mervidde omkring brystet | 4-6 cm | 10-12 cm | 24-26 cm | 40-42 cm | 60+ cm |
Se evt mere om silhuetter og mervidde i vores størrelsesguide
*3X-large: Er du en str. 3X-large med et brystmål på over 126 cm? Så fortvivl ej! Der vil stadig være masser af styles til dig! Da skal du blot gå efter silhuetter med lidt mere mervidde – eksempelvis silhuet Loose – se nedenfor.