Lidt mere om den grønne frakke …
Frakken med kunstpels er virkelig en McVERDI klassiker og ikke mindst en favorit. Frakken har alle de rigtige detaljer så som store påsatte lommer, asymmetrisk knappelukning, kunstpels foer og en dejlig stor hætte. Frakken er en vaskeægte flyder, der er mega fed, når den bare får lov at stå åben og svinge omkring kroppen! Frakken er flot med en striksweater under og med en nederdel til. Grove støvler og uldne strømpebukser fungerer også godt til denne flaskegrønne frakke med kunstpels. Frakken findes i to farver: mørk navy og flaskegrøn. Begge farver har et gråligt kunstpels foer.
Materialet
Frakkens ydermateriale består af 70% bomuld og 30% polyamid. Det gode ved dette materiale er det store indhold af bomuld, der gør frakken åndbar. Yderstoffet er let og har en blød overflade, som giver en hyggelig fornemmelse. Yderstoffet har en coating på indersiden, der gør vinterfrakken vindtæt og vandafvisende.
Denne vinterfrakke er foret med et blødt lækkert “kunstpels/fake fur”, der er 100% polyester. Det er ikke den nemmeste opgave at finde en kunstpels, der ikke virker syntetisk og kunstigt. Her føler vi virkelig, at vi har været heldige. Dette materiale er bare SUPER fantastisk blødt. I kombination med yderstoffet, der har en vis tyngde, har vi fået skabt en række uimodståelige vinter anorakker og frakker med kunstpels.
Mange spørger os om vinterfrakken med kunstpels er varm nok til vinter. Svaret er, at foeret i frakken er 100% polyester og rent objektivt set ikke er det varmeste. Men frakkens tyngde og blødhed giver en helt fantastisk varm og hyggelig følelse af at ‘putte’ sig, hvilket gør, at anorakken med kunstpels faktisk virker temmelig varm. Tilmed er frakkens yderstof vindtæt, så til en god gennemsnitlig dansk vinter er denne frakke med kunstpels super skøn!
Vinterfrakken kan vaskes på håndvaskeprogram i maskinen, men endelig ikke for ofte! Udelukkende når det er strengt nødvendigt. Får du en plet på, så smør hurtigst muligt pletten ind i neutralt opvaskemiddel og lad det trække en times tid. Skyl herefter området med rent vand. Det virker oftest allerbedst.
Frakken med kunstpels er er syet i Bulgarien.
Pasform
Frakken har en LOOSE silhuet – og skal være lidt stor i det. Vinterfrakken har en fuld længde på 100 cm i størrelse medium.
Pasform
Find din størrelse ud fra din brystvidde nedenfor:
Vær opmærksom på at McVERDI generelt er rummelige i størrelsen.
DIT BRYSTMÅL | 88-90 cm | 92-96 cm | 96-100 cm | 100-104 cm | 106-110 cm | 114-118 cm | 120-126 cm |
Din McVERDI størrelse (xs-3xl) | X-SMALL | SMALL | MEDIUM | LARGE | X-LARGE | 2X-LARGE | 3X-LARGE |
Din McVERDI størrelse (1-2-3-4) | 1 | 1 | 2 | 2 | 3 | 3 | 4 |
ca svarende til EU størrelse standard | 36-38 | 40 | 42 | 44 | 46 | 48 | 50 |
ca svarende til UK størrelse standard | 10 | 12 | 14 | 16 | 18 | 20 | 22 |
Silhuet | Fitted | Fitted Loose | Loose | Oversize 1 | Oversize 2 |
Cirka mervidde omkring brystet | 4-6 cm | 10-12 cm | 24-26 cm | 40-42 cm | 60+ cm |
Se evt mere om silhuetter og mervidde i vores størrelsesguide
*3X-large: Er du en str. 3X-large med et brystmål på over 126 cm? Så fortvivl ej! Der vil stadig være masser af styles til dig! Da skal du blot gå efter silhuetter med lidt mere mervidde – eksempelvis silhuet Loose – se nedenfor.