BONJOUR McVERDI ØSTERBRO

Intet mindre end kærlighed ved første blik!

På Østerbrogade i København finder du vores fine københavnske McVERDI butik. Butikken ligger centralt i København og med de hyggelige omgivelser på Østerbro. Men hvordan startede eventyret? Lotte Honoré fortæller om drømmen der gik i opfyldelse – Intet mindre end kærlighed ved første blik!

Jeg gik i skole på Østerbro og har vandret op og ned ad den skønne gade masser af gange. Jeg  har altid elsket kvarteret med Brumleby, Olufsvej – i det hele taget stemningen, med de mange lækre specialbutikker. 

En solbeskinnet fredag eftermiddag i 2011, spottede jeg at et lille lokale var sat til salg – lige der hvor jeg ikke kunne ønske mig det bedre. Det var HELT PERFEKT, da det var det fedeste stykke på Østerbrogade.

Det var lige præcis på det stykke jeg havde drømt om min egen butik. Den måtte jeg selvfølgelig eje og skabe et hyggeligt farverigt McVERDI univers med højt til loftet, til alle vores Københavner kunder.

URBAN SPRING TOUR de ØSTERBRO

I Østerbro butikken bliver du budt velkommen af skønne Julie, Jenny og Emilie, der alle glæder sig til at møde dig. 
Vi har været på den dejligeste forårs tur, i området omkring butikken, for der er bare så mange lækre steder og masser af skøn historie. Kom med Julie og Jenny på tur ved Brumleby og Olufsvej, der oser af charme og hyggelige spots.

MØD JULIE LUND fra McVERDI Østerbro

Udover at arbejde i McVERDI Østerbro, er Julie sanger og skuespiller.

Jeg elsker at møde ind i butikken på Østerbro, hvor lyset falder smukt allerede fra morgenstunden. Jeg bliver simpelthen så glad af alle farverne, mønstrene og materialerne. Det er mit indtryk at alle vores dejlige kunder har samme oplevelse, når de træder ind i vores McVERDI univers.

Hverdagen i McVERDI er fyldt med gode samtaler om bæredygtighed, kvalitet og mode gennem tiden. Og så synes jeg vi har nogle gode samtaler om kvalitet og mode gennem tiden. Og mange gange også om noget heeelt andet. Jeg elsker dialogen omkring styling i prøverummet og at se hvordan kunden tør at kaste sig ud i noget helt andet end det hun plejer.

JULIES MCVERDI FAVORIT

Min egen personlige favorit – Jane bukserne – med elastik i taljen som kommer i nye farver hver sommer.  De er så behagelige og kan bruges til hverdag, fest og ferie. Og det klassiske McVERDI overtøj selvfølgelig. Den her sæson har jeg købt den forårsgrønne anorak og jeg får så mange komplimenter, når jeg har den på. 

JULIES FAVORIT OPLEVELSE

Jeg betjente en kvinde, der var helt vild med vores Liberty stof, men det skulle i alt fald ikke være den med bindebånd i siden! Hun prøvede to andre modeller på og da hun alligevel var inde i prøverummet sneg jeg den med bindebånd med ind. Gæt hvilken én hun gik hjem med? Og så elsker jeg når der sidst på dagen tikker en SMS ind på telefonen fra en glad kunde, der skriver: “Tak for inspirationen idag. Jeg elsker mit nye tøj”

MØD JENNY HØILUND FRA McVERDI ØSTERBRO

Udover at arbejde i McVERDI Østerbro, er Jenny uddannet sanger og journalist og producerer podcast og video om musik og scenekunst, når hun ikke optræder med sine forskellige kor.

JENNYS MCVERDI FAVORIT

Jeg er særligt glad for slå om kjolen i blomstret Libertyprint, som simpelthen bare gør mig glad i låget.
I Østerbrobutikken sørger jeg altid for at give kunderne en lille smag på McVerdi-stemningen – jeg elsker at inspirere kunderne. McVerdi er boheme og stilfuldt på én gang. Det er dejligt at arbejde med tøj af den højeste kvalitet, skabt med hjertet og en original skævhed, der skiller sig ud i det generelle modebillede.

JENNYS FAVORIT OPLEVELSE

Mine bedste McVerdi-oplevelser er at lytte til kundens behov og når vi i fællesskab når frem til det helt rigtige, til lige netop hende. Og så er det altid skønt at se kvinder bliver overraskede over at blive en toplækker udgave af sig selv
Du kan se de outfits Jenny har på nedenfor.

Indkøbskurv