McVERDI webshop

McVERDI webshop

McVERDI webshop - Danmarks hyggeligste webshop.
Måske kender du vores webshop? Måske har du modtaget en pakke fra vores webshop? Muligvis at denne pakke indeholdt en McVERDI hørkjole eller en frakke? Måske du kender til det hvide silkepapir med det tilhørende personligt skrevet postkort?

Uanset om du kender McVERDI webshoppen eller ej, så synes jeg, at du skal læse dette lille blogindlæg omkring vores kære webshop. Spred endelig budskabet omkring vores webshop, måske du har en veninde, kusine eller mor, som ikke bor tæt på en McVERDI butik? Og kunne derfor få glæde af McVERDI webshoppen. Vi sender til hele verden og jeg kan skrive under på, at vi sender Danmarks hyggeligste webshop pakker ud.

”Lykken er at komme hjem og se, at der er kommet en pakke fra jer”
-       Webshop kunde

 

Danmarks hyggeligste webshop

I 2015 åbnede McVERDI webshoppen med det formål, at McVERDI skulle ud i verden, fordi vores butikskoncept også skulle være en del af et online univers. Ligesom i vores fysiske butikker skulle vores webshop også indeholde god service og have et stærkt visuelt udtryk. Det altafgørende for vores webshop var og er stadigvæk den dag i dag det personlige aspekt. Vores kunder skal føle sig set, velkomne og få en god oplevelse, så det kan mærkes helt ned i posen eller helt ned i papkassen.

Siden 2015 har vi skrevet 8.067 personlige postkort. Med andre ord så har vi pakket 8.067 pakker fra webshoppen på det charmerende gule pakkebord. Det gule pakkebord er kernen i vores webshop – det er på det bord alle pakkerne pakkes, det er på det bord alle de personlige postkort skrives og det er også der beslutningerne tages, både de små beslutninger – men også de helt store.

Det er fra vores hovedkontor i Ålsgårde, at webshoppen administreres. Dagligt kan vi nyde en smuk udsigt og er omgivet af vores søde kollegaer fra engross teamet, Ålsgårde butikken og design teamet. Vi sidder tæt og en gang imellem kunne vi måske godt bruge et skrivebord mere – men på den anden side, så er det super hyggeligt. Når alt kommer til alt, så er det lige præcis sådan, at det skal være.

 

Webshopteamet

Igennem livechatten på webshoppen kan du møde Christina, Simone og jeg (Cathrine). Vi er alle en del af webshopteamet. Faktisk bliver vores team også kaldt ”ungdomsafdelingen” i virksomheden, fordi vi trækker gennemsnitsalderen en lille smule ned i virksomheden (hehe). Det er os du skriver med på livechatten, det er os du oftest snakker med i telefonen og det er os som pakker og skriver alle de personlige postkort. I dette blogindlæg kan du lære webshopteamet bedre at kende. Hvem er vi? Yndlingsstyle? Hvordan beskriver vi efterårskollektionen fra McVERDI og meget mere. Vi har nemlig svaret på fire spørgsmål.

 

Christina

Dette er Christina. Christina er oftest en af del webshopteamet mandag,
tirsdag og onsdag. Christina er verdensmester i at pakke webshop pakker og det går bare stærkt!

Hvad er du kendt for i McVERDI (omtalt af kollegaer):
Christina er kendt for at kunne have mange bolde i luften og hun griber dem alle sammen.
Så har Christina et godt service hjerte og så har hun den sødeste telefonstemme.

Hvad er det bedste ved dit job?
”Hver dag byder på noget nyt og hver dag er forskellig.
At gøre en masse kunder glade, betyder også meget for mig.”

Hvad er dit yndlings stykke McVERDI tøj lige nu?
”Årets frakke. Den stribede frakke, som jeg har på, på billedet (Mc702B). Den er pæn, dejlig varm og praktisk. Så elsker jeg striber.”

Hvilke tre ord forbinder du med McVERDI efterårskollektionen?
”Lækkert, praktisk og varmt”.

Simone

Dette er Simone. Simone er oftest en del af webshopteamet torsdag og fredag.
Simone er en rigtig redigeringsnørd hvad angår billeder og hun er altid klar på at hjælpe med at tage billeder.

Hvad er du kendt for i McVERDI (omtalt af kollegaer):
Simone er uden tvivl webshoppens ukronede Make-up dronning.
Simone har altid de bedste tips til en god mascara og
hvordan man kan få lange øjenvipper ved brug
af forskellige make-up værktøjer. Simone har uden tvivl det sødeste grin.

Hvad er det bedste ved dit job?
”At nævne en ting er svært, men det bedste ved mit job er helt klart delen med webshoppen.
Jeg elsker at være en del af den og være med til at udvikle/designe den.
En anden ting, som jeg også elsker, er ordrepakningen.
Jeg synes, at det er så hyggeligt at pakke ordre og skrive fine kort”.

Hvad er dit yndlings stykke McVERDI tøj lige nu?
”Det må være den sorte mohairfrakke (Mc703B).
Den er varm og lige mig”.

Hvilke tre ord forbinder du med McVERDI efterårskollektionen?
”Stilren, smuk og elegant”.

Cathrine


Dette er mig. Jeg er en fast del af webshopteamet. Jeg har nemlig ansvaret for McVERDI webshoppen.
Så jeg er gået hen og blevet fast inventar på kontoret og jeg elsker det!

Hvad er du kendt for i McVERDI (omtalt af kollegaer):
Jeg er sikker på, at jeg er kendt for min til tider skøre tøjstil i McVERDI. Jeg tror, at min kollegaer har set lidt af hvert.
Den ene dag kan jeg have en lyserød palliet kjole på og den næste dag kan jeg have denim overalls på med en fed McVERDI skjorte under.

Hvad er det bedste ved dit job?
“Jeg elsker at skabe et digitalt McVERDI univers og arbejde med optimering af webshoppen efter vores kunders behov og ønsker.
Ingen dage er ens og det sætter jeg stor pris på.
Så elsker jeg også at snakke med vores kunder over telefon. Det er altid så hyggeligt.”

Hvad er dit yndlings stykke McVERDI tøj lige nu?
”Den kjole, som jeg har på, på billedet. Min nye yndlings spencerkjole i denim (Mc712K).
Jeg kan style den med en stor flæseskjorte under eller en prikket skjorte. Sættet er lige mig.
Den gode McVERDI kvalitet og mit skøre jeg. Jeg synes, at det er en god kombi”.

Hvilke tre ord forbinder du med McVERDI efterårskollektionen?
“De fedeste frakker, god kvalitet og en masse seje kjoler. Hov - det var måske mere end tre ord.
Men det er svært at holde sig til tre ord, når der er så meget, som man gerne vil have.”


Besøg McVERDI webshoppen

Hjælp til din online ordre
Har du brug for hjælp til en online ordre eller webshoppen generelt?
Så tøv ikke med ringe til os på: +45 22 78 45 40.
Eller skrive til os: shop@mcverdi.dk eller på livechatten i bunden af siden.
Vi er klar til at assistere hverdage ml. 9.30 og 16.00.

McVERDI på sociale medier
Følg med i vores McVERDI univers på Instagram, Facebook og Pinterest.
Vi opdaterer løbende med billeder både bag om kameraet og foran af kameraet.

Instagram - @mcverdi.dk - #mcverdi

Facebook - McVERDI

Pinterest - McVERDI

Tak fordi du læste med,
På gensyn,
Mvh Cathrine/McVERDI