>> TIVOLI-TERN <<

McVERDI-TIVOLI-TERN

Vores tivoli-tern i pink og grønne tern er virkelig en lille kollektion som giver mig glæde (Cathrine). En kollektion som giver mig stærke associationer til uendelige sommernætter, sommerhusstemning og tivoli besøg. Lyserøde candyfloss og farverige sommerdrinks er alt sammen noget jeg får lyst til, når jeg kigger på billederne og er iført mine kjoler fra denne kollektion. Jeg har både sommerkjolen i tern med korte ærmer og sommerkjolen i tern fra September20.
To kjoler i samme tern og farve, vil nogle måske mene var for mange. MEN ikke mig 😉 Det er to meget forskellige kjoler, som jeg kan bruge helt forskelligt.
I mens jeg sammensætter dette blogindlæg overvejer jeg, om jeg også lige skal have den lille bluse. Tænke tænke…..
I mens jeg finder ud af det, vil jeg lige fortælle lidt om materialet:

Tivoli materiale

Vores tivoli-tern kollektion er syet i en blød, buklet og let sommerkvalitet som består af 99% bomuld og 1% elastan.
Det er et materiale som vi er blevet rigtig glæde for I McVERDI. Måske du kan huske de røde tern fra sidste år, vi har lidt tilbage af det. Se det lige her >>
Materialet er let transparent og kalder på varme sommerdage og let brise og en tur i tivoli – selvfølgelig. Jeg bruger mine to kjoler en del gange før de kommer til vask, kjolerne har nemlig slet ikke behov for at blive vasket så meget. Mine kjoler får lidt frisk luft, hvis det er et behov og kjolerne bliver ligeså gode som nye.

Her er et vasketip (det er altid godt at få med): Tivoli kollektionen kan vaskes koldt i hånden eller på et skånsomt håndvaskeprogram i en vaskemaskine.
Strygning er der bestemt ikke brug for, da materialet i sig selv er buklet. Vær dog opmærksom på, at materialet kan trække lidt sammen i brug og våd tilstand, men kan stryges let ud igen, hvis man hellere vil have det look. Materialet er italiensk og tivoli kollektionen er syet i Bulgarien.

I vores tivoli-tern kollektion finder du en let bluse, en lille top, en tunika, en oversize statement kjole og en feminin sommerkjole fra September20.
De forskellige styles gør sig rigtig godt på forskellige kropstyper. Vi har nemlig et bredt sortiment af størrelser, fra XS-3XL. Klik på billederne og du kommer direkte til produktet. Hvis du er tvivl omkring din størrelse, så kontakt os endelig via Livechatten eller send os en mail: [email protected].

Kjoler

Grundet de tre tivoli kjoler og tivoli kollektionen får jeg lige lyst til at skrive lidt om vores kjoler.
Vi har nemlig kjoler fra forskelige mærker på vores webshop. Du kan komme direkte til kjoler lige her >>.
I dette blogindlæg vil jeg dog have fokus på vores egne kjoler, nemlig McVERDI kjoler og September20 kjoler.
Dog skal skal du ikke snydes for tre kjoler fra andre mærker – Privatsachen, Zen Ethic og YaccoMaricard:

McVERDI kjoler >>

Kjoler er et af McVERDIs kerneprodukter og vi gør os meget umage for at sammensætte og designe et bredt kjoleudvalg.
Ligegyldig hvilken alder, figur eller størrelse man har – så skal man helst kunne finde en kjoler hos os. Det er vores kjole mål. Vores kjoler er nemlig designet med afsæt i hverdagen. McVERDI kjoler skal bruges og være en del af alle hverdagens gøremål. Om det så er havearbejde eller læse en bog – så skal en McVERDI kjole kunne bruges. Lige netop af den grund har vores kjoler altid lommer. Kjoler med lommer giver nemlig en frihed, så man gøre lige det man har lyst til.

Flæsekjoler, hørkjoler og blomstrede kjoler – Kjoler til alt i livet. Kjoler til dansen, kjoler til haven – kjoler til at ha’ det godt i = McVERDI kjoler!

September20 kjoler >>

September|20 er grundlagt på en stærk passion og kærlighed til kjoler. Intet slår følelsen af den helt perfekte kjole. September|20 er designet af Juliane Honoré og er et datterbrand af McVERDI. September|20 er et mærke som står mit hjerte meget nært. Jeg har nemlig været på sidelinjen i mens Juliane startede September|20. Det har været utroligt spændende at se og det er det faktisk også stadigvæk. Jeg føler mig utrolig heldig, at jeg kan være så tæt på designprocessen hvad angår McVERDI og September|20. Det er altid spændende, at se hvilke kjoler der bliver skabt ud af lækre materialer!

September|20 er feminine, velsiddende kjoler i kvalitetsmaterialer. Med inspiration af silhuetter fra 1950’ernes modebillede og kvindekrop,
så er September|20 vintage inspirerede kjoler i en moderne kontekst. Du føler dig virkelig godt tilpas i en September|20 kjole –
det kan jeg godt skrive under på, jeg har nemlig 4 hehe 🙂 (Ja, jeg har meget tøj).




“September20 kjoler er kjoler, du føler dig fin og godt tilpas i. Sommerkjoler, du kan klatre i træer i og julekjoler, du kan drikke afternoon tea i.”
– Juliane Honoré

Læs mere om September|20 lige her >>

Tak fordi du læste med! 🙂
På gensyn,
Mvh Cathrine/McVERDI

Indkøbskurv