Plantetryk

Farvesans

Charlotte van Hauen står bag Farvesans som er Eco Printing og botanisk alkymi. Charlotte er på en rejse for at arbejder med alle mulighederne med planter og blomster. Plantetryk i form af lampeskærme, puder, duge og meget mere. Charlotte sælger de fine plantetryk-produkter og afholder meget spændende og oplevelsesrige workshops.

Hvad er plantetryk/Eco Print?
Forbejset naturmaterialer som bliver trykt med blomster og planter. Materialet får farve efter blomsterne og planterne.

“Plantetryk – en vidunderlig sanseoplevelse”

Plantetryk/Eco Print på en sensommeraften i august

Lotte og Charlotte arrangerede en plantetryk workshop for os ansatte i McVERDI og det var en fornøjelse! Læs om vores oplevelse lige her:

Sikken en aften! Luften var lun, sundet var blåt og vi var forventningsfulde. Lotte omdannede vores parkeringsplads til det smukkeste kursuslokale.
Charlotte, vores lærer/vejleder havde forberedt alt; hørstof i en håndterbar størrelse, forbejse med Alun og Tannin for at høren skal tage i mod planternes farve, farvebade, hvis vi ønskede en kulørt baggrund og diverse materialer til at rulle og binde og dampe vores stof. Det var så spændende at lægge planterne på stoffet og se de andres tilgang til opgaven; nogle gik videnskabeligt til værks, andre med få planter, hvor mønster gentagelse var vigtig. Hos andre var det anarki og planteglæde.

Når planterne var fordelt over stoffet, skulle det hele rulles stramt og vikles med plastfilm, så det blev en fast pølse, inden det blev lagt i en dampkoger i 75min. Det er den tid det tager at spise et rigtig godt måltid sammen med sine medkursister! -og så kom det spændende øjeblik, hvor vi skulle klippe vores pølse op og se resultatet! En vidunderlig duft af urtete spredte sig, jo mere vi fik klippet pølserne op. Resultaterne blev så fine, så spændende, så forskellige og så smukke! Tak til Charlotte for en inspirerende aften og en ny viden om plantetryk/Eco Print og de 52 årstider.
Tak til Lotte for at tage initiativ til denne aften og sætte de smukkeste rammer.

Flere billeder fra en blomsterende sensommeraften

Prøv plantetryk magien selv

Tag med på 4 1/2 times plantetryk-event, hvor du fordyber dig i plantemagien og laver dit eget plantetrykte hør med friske blade, planter, blomster, grøntsager og krydderier. Vi bruger friske planter, blade og blomster og laver en skøn plantebuffet. En plante giver ét tryk. Du kan se Charlottes arbejde og eksempler på Instagram @farvesansen eller besøg Charlottes website >>.

Charlotte sørger for tekstil, materialer, lækker kaffe og en let frokost og guider dig så du selv får lavet et smukt stykke hør. Mens hørren damper spiser vi frokost og Charlotte fortæller om håndværket og mit arbejde som designer og kunsthåndværker. Hørstykket kan blive til en pude, en makeuppung, en lille taske eller måske du vil indramme det til et billede til din billedvæg. Eventet tilbydes i samarbejde med os – McVerdi. 

Hvornår og hvor?

Det foregår lørdag d. 26/9/2020 og d.27/9/2020 kl. 10.00 – 14.30 – Skibstrupvej 20, 3140 Ålsgårde (McVERDIs lager) – 8 pladser ledige pr. dag!

Tilmelding til [email protected]

Pris 750 kr., som betales på MobilePay til 5055917. Din plads er sikret, når betalingen er gået igennem.

Bettina & Cathrine – McVERDI

Indkøbskurv