Designmuseum Danmark – McVERDI på tur

Designmuseum Danmark – McVERDI på tur

Designmuseum Danmark

Cirka 2,3 km. gåtur fra vores McVERDI butik i København er Designmuseum Danmark placeret. I går havde vi den fornøjelse at besøge Designmuseum Danmarks bibliotek. Et bibliotek fyldt med modemagasiner, bøger og tidsskrifter om blandt andet dansk design og kunst.

Designmuseum Danmark har gemt McVERDI kataloger i flere år. Anja og Sara, som arbejder i biblioteket, tager hvert år på modemessen CIFF. Her indsamler de kataloger fra danske virksomheder. McVERDI er en af dem. Anja havde fundet tekstiler, modekataloger, stofprøver frem fra flere årtier, som alle blev præsenteret.

 

Fordybelse

11 piger fra McVERDI fordybede sig i, blev inspireret af og lærte om dette farverige og glamourøse univers af mode og kataloger. Det var en sand fornøjelse og en god oplevelse. Vi fik den glæde af at se materialer og stofprøver, der har flere årtier på banen, samt japanske træsnit, tekstilprint fra 1900 tallet, ældre Vogue modekataloger og meget andet.

Det, der imponerede mig mest, var et gammelt modekatalog/skrædderkatalog fra omkring 1700 og 1800 tallet. I den periode gik de rige folk indtil deres skrædder, hvor de kiggede kataloget igennem. Her så de på tegninger af kjoler og mærkede på stofprøver. Sådan valgte de deres nye aftenkjole eller dragt. Imponerende. I dag er tøjet designet på forhånd hos os. Men vores kunder kigger også nogle gange igennem fysiske kataloger eller webshoppens katalog, før de finder den helt rigtige hørkjole.

 

En ting, der også altid imponerer mig ved modehistorie og dens udvikling, er, hvordan trends kommer igen og hvordan nutidens designs kan tage udgangspunkt i en frakkesilhuet fra 1800 tallet. Og ikke mindst hvordan materialer der er skabt i år 1700 sagtens kan bruges i dag fordi det er tidsløse materialer.

Ligesom dette års “worker jacket” fra McVERDI.

Anbefaling

Jeg er sikker på, at jeg kan skrive på alle McVERDI´s pigernes vegne og anbefale Designmuseum Danmarks bibliotek og selve museet. Det er uden tvivl en lokal fornøjelse. Så hvis du er på besøg i vores McVERDI butik i København, så besøg bagefter Designmuseum Danmark – du vil ikke fortryde det.

Følg med på Instagram: #mcverdipåtur

 

 

Tak fordi du læste med!
Jeg ønsker dig en skøn Stor bededag i morgen.
På gensyn,

– Cathrine/McVERDI